Når vi på vores inderside mister forbindelsen til vores selvværd, fjerner vi os fra situationen.

Vi er ikke længere i stand til at høre, det der bliver sagt eller registere, hvad sker i situationen. Dermed taber vi vores bedømmelsessans og mister fornemmelse af retning. Vi ved ikke, hvad der er rigtigt at gøre.

Har vi mistet forbindelsen til vores selvværd over længere tid, begynder vi at spørge andre for at få svar. Vi kan ikke mærke vores egne svar og vi bliver desillusioneret.

Vi mister lettere forbindelsen, når vi er sammen med andre. Især vores nære. Det er helt, som det “skal være”, eftersom det er vores nære relationer, vi har mulighed for at forandre og forbedre os.

Vi kan etablere forbindelsen til vores selvværd igen ved at fagne, hvor vi er og de følelser, vi har.


Der kræves to parter i en konflikt, det blev jeg lige mindet om i dag.

Først lidt baggrunds historie. Idag skulle Victor starte til fodbold i Ikast, 20 minutters kørsel fra os. Der er klubber tættere på. Men idet at vi var blevet spurgt, om han vil gå på holdet en årgang over ham, var det en alletiders mulighed for at dyrke og træne hans talent.

Det som det indebærer, er træning halvanden time to eftermiddag/aftner om ugen.

Vi spurgte hans lærer, hvordan de opfatter hans niveau i skolen overfor at skulle afsted til træning (så meget) og svaret var positivt.

Dermed var der ingen stop klodser. Indtil idag, dagen, hvor vi skulle starte op.

(mere…)


At handling skaber forvandling kommer vel ikke bag på nogen. Men det kan ikke stå alene. Og det er der mange andre udsagn, der heller ikke kan: Vi skaber selv vores egen virkelighed! Lige tiltrækker lige! Livet er et spejl af dig selv! Alle disse udsagn kan heller ikke stå alene.

Når disse udsagn står alene, mangler de nemlig livets kompleksitet og dybde. Meningen med denne type udsagn er, at de skal bringe os lethed, glæde og opløftet stemning. De skal give os energi og lyst til at gå i gang.

Men når ordene kommer til at stå alene, bliver de let til regler, som vi kan slå os selv oven i hovedet med, fordi vi ikke kan overholde dem. Hvad blev der så lige af letheden, glæden og den gode stemning?!

På TV2 kører der for tiden et program ‘Stop nu krigen, mor og far’. Her er det tydeligt, hvad fundamentet for ‘det gode liv’ er. Dér, hvor barnet begynder at fortælle af sig selv. Dér, hvor barnet trives. Fordi netop der, trives os voksne også. (mere…)


sophiahampensømedramme

En af grundpræmisserne i livet er, at tingene går i ring, Forstået på den måde, at alt er en rytme, der gentages. Som dagen, der gentages med solen og månens rytme.

Som årstiderne, der gentages med forår, sommer, efterår og vinter. Som blomsterne, træerne, ja alt levende, der gentager at være frø, vokse og gro for til sidst at visne og dø – både undervejs og til slut er alt en forsættelse af nyt liv.

(mere…)


 

Min mor og min far var meget forskellige mennesker. Virkelig meget forskellige. Min far hård som stål og frygtindgydende, min mor blid som et lam og kærlig.

440

 

I min opvækst tog min far det, han ville ha. Vi måtte som eksempel ikke spise før han kom til bords. Heller ikke selvom vi ventede op til en halv time. Min mor derimod stillede ingen krav, og virkede underdanig. Samtidig var hun utrolig vellidt.

Så i mange år har jeg haft svært ved at sætte mig selv forrest og finde vej. For jeg kunne ikke lide min fars måde at ville ha på. Og det var svært at finde balancen i at ville have og samtidig være forbundet til andre mennesker. Samtidig kunne jeg heller ikke lide min mors måde at være underdanig og usynlig.

Det er ikke let at ændre, hvad vi kommer fra. Æblet falder ikke langt fra stammen, som man siger. Og det er vitterligt rigtigt. For det er op til os selv, at begynde at bevæge os så æblet kan trille..

(mere…)


Efter min mening er det på tide, at vi hver især kommer langt mere på banen! Det er selvfølgelig en generalisering. Og det gælder alt efter, hvor vi er i livet, og om vi har fået kontakt til vores autentiske selv. Med autentiske selv mener jeg, om vi har fundet ud af, hvem vi er, hvad vores værdier er, og væsentligst af alt, hvem vi gerne vil være, hvordan vi gerne vil være og hvor meget vi lever det.

Uden at kende sig selv – i hvert fald til en vis grad – er det umuligt bevidst at vælge. I stedet for at være en aktiv skaber af begivenhederne, bliver vi let passivt reagerende på samme. Der er stor forskel. Måske ikke alle ønsker at være aktivt skabende; måske nogle er fuldt tilfredse med, at andre fortæller dem, hvad de skal tænke, hvordan de skal være, og hvornår.

(mere…)


Det, vi søger, findes. Vi skal blot lede det rigtige sted.

Egentlig findes der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det rigtige sted er defineret ud fra, hvad vi ønsker.  Mærk, hvordan mine ord påvirker dig, og vælg derudfra der føles rigtigt for dig.

Mange af os står uden for os selv, og derfra prøver vi på at få ting til at lykkes. De fleste af os har faktisk lært at være helt ude af os selv. Vi mærker andre og tilpasser os verden. Det giver en større eller mindre utilfredshed med livet. Herude søger vi efter vores (livs)formål, meningen med livet og den retning, vi skal gå.

(mere…)


Nu nærmer julen 2013 sig med drastiske skridt. Men hvad betyder julen egentligt? Det er, som om der kommer et større indre pres om at være positiv. Ikke, at jeg ikke mener, at det er godt at være positiv. Jeg mener blot, at det ikke føles rart at være påtaget positiv, blot fordi det snart er jul!

Jeg har lyst til at dele et udsnit af en dialog, som jeg har haft med en skøn veninde. Det kunne såmænd lige så godt have været en indre dialog. Dialogen kommer af, at hun har trukket sig tilbage, så hun er svær at komme i kontakt med. Ikke, fordi hun ikke ønsker kontakt – for det gør hun – men fordi hun ikke føler sig værdig til kontakt.

(mere…)


facetogjegbeskåret2

 

 

Vores beslutninger har konsekvenser. Man kan også kalde det resultater eller udfald. Men rent faktisk er det energien bag vores beslutning, der giver konsekvensen. Siger vi nej, når vi mener ja? Og ja, når vi mener nej? Bruger vi vores intuition til at træffe beslutningen? Eller lammer vi os selv, så vi ikke er i stand til at mærke, hvad der er det bedste, mest rigtige for os at gøre/være/have?

Grundlaget for at kunne bruge os selv er, at der er balance. Så kan vi mærke hvordan vi reagerer og lade os guide af det. Vores krop er genialt sammensat. Vi har de allerbedste kort på hånden hele tiden. Når blot, altså, vi har ro nok til at kunne lytte og handle derefter.

(mere…)


 

hestefold

 

Det kan virke som et simpelt spørgsmål. Og jeg forestiller mig umiddelbart, at de fleste pr. refleks svarer ja – hvad svarede du?

Hvis dét, at elske sig selv dybere, betyder at nyde de positive sider af sig selv, hvem vil så ikke gerne det? Men dét vi opfatter som negativt, er nødt til at komme frem i lyset, at for at udvide spektrummet af det positive. De sider af os selv, som vi forsøger at gemme, glemme og lamme, forhindrer os i at elske os selv (og dermed andre) mere.

Og det er netop her, vores villighed kommer på en prøve. Jeg oplever, at dét, der holder de fleste (om ikke alle) tilbage fra at få det, de gerne vil have, er deres egne tanker som sig selv … Og tanken om, at hvis de viser en bestemt side, vil ønsket ikke kunne opfyldes. Netop den følelse eller tanke vil ekskludere dem.

(mere…)


next ›