hestefold

 

Det kan virke som et simpelt spørgsmål. Og jeg forestiller mig umiddelbart, at de fleste pr. refleks svarer ja – hvad svarede du?

Hvis dét, at elske sig selv dybere, betyder at nyde de positive sider af sig selv, hvem vil så ikke gerne det? Men dét vi opfatter som negativt, er nødt til at komme frem i lyset, at for at udvide spektrummet af det positive. De sider af os selv, som vi forsøger at gemme, glemme og lamme, forhindrer os i at elske os selv (og dermed andre) mere.

Og det er netop her, vores villighed kommer på en prøve. Jeg oplever, at dét, der holder de fleste (om ikke alle) tilbage fra at få det, de gerne vil have, er deres egne tanker som sig selv … Og tanken om, at hvis de viser en bestemt side, vil ønsket ikke kunne opfyldes. Netop den følelse eller tanke vil ekskludere dem.

Det er ikke sikkert, at bevidstheden er åben for, at det er sådan. Så i stedet kan tankerne gå på, at det ikke er muligt. Altså at årsagen til, at det ikke kan lade sig gøre, er noget udefrakommende. Som eksempelvis noget med arbejdet, manden, hjemmet, økonomi, helbred eller tid.

Dét, der egentlig er på spil er, om vi er villige til at elske os selv dér, hvor vi ikke elsker. Hesten spejler os så magisk. Den bliver ved os, når vi bliver ved os selv. Ligeledes ”opfylder” den også vores værste frygt ved at gå, når vi ikke er villige.

Men vi kan ikke få noget, som vi ikke vil give os selv. Vi kan ikke forvente, at hesten bliver ved os, når vi ikke vil mærke os selv. Og at blive ved sig selv er at elske det, som er. Elske, når vi er vrede. Elske, når vi føler os skyldige. Elske, når vi er bange. Elske, når vi er glade.

Ja, for selv, når vi er glade, kan vi forlade os selv. Vi kan sætte regler op for, hvor glade vi må være, når andre ikke er glade. Der går hesten. For den er ikke til begrænsninger. Den er kun til det hele. Det hele menneske. Som jeg oplever, at det er vores dybeste længsel at være – et helt menneske med alt det måtte indebære.

Så at elske sig selv dybere betyder i høj grad at elske alle sider af sig selv. At lade sig omslutte af kærlighed også i de mørke kroge. Det er som at tage låget af en dåse. Vi kan komme ud. Vi bliver fri.

Det er i virkeligheden en nøgle, og det eneste, der kræves, er villigheden til at sætte den i og dreje den rundt. Men det kræver mod, og det ved hesten godt. Mod kommer ikke af rygklapperi. Mod kommer af tillid til at åbne sig, og uanset hvilke tanker eller følelser der måtte komme ud, så lade dem komme. Og at eje uafhængighed af ”hestens” reaktion.

mini logo

Comments

comments