Det, vi søger, findes. Vi skal blot lede det rigtige sted.

Egentlig findes der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det rigtige sted er defineret ud fra, hvad vi ønsker.  Mærk, hvordan mine ord påvirker dig, og vælg derudfra der føles rigtigt for dig.

Mange af os står uden for os selv, og derfra prøver vi på at få ting til at lykkes. De fleste af os har faktisk lært at være helt ude af os selv. Vi mærker andre og tilpasser os verden. Det giver en større eller mindre utilfredshed med livet. Herude søger vi efter vores (livs)formål, meningen med livet og den retning, vi skal gå.

Det komiske er, at når vi er uden for os selv, kan ingen give os svar eller retning. De svar, vi får, kan nemlig sagtens være en andens. Det er samtidig også svært at handle på noget, man ikke selv mærker – det giver let både forvirring og uklarhed.

Til at finde hjem er heste genialt selskab. De er nemlig ikke ude af sig selv. De er rent faktisk til stede i sig selv. De handler på dét, de mærker, og de stoler på sig selv. De brokker sig ikke over hinanden og heller ikke over dét, de mærker. De forventer ikke, at en anden hest skal give dem noget, de ikke selv giver. Og så er de årvågne.

Når vi lærer selv at praktisere det, som hestene kan, ved vi, at vores (livs)formål er at være autentisk, ærligt og årvågent til stede i nuet. Al handling udspringer herfra. Alle svar udspringer herfra. Det, som vi er, siger og gør, er præcis dét, der bringer os videre.

Det unikke svar, den unikke retning og den unikke skaberkraft kommer af klarhed indefra. Måske er det ikke sværere, end at vi blot skal være mere ærlige. Først og fremmest over for os selv.

Jeg fornemmer, at ærlighed kan misforstås. Ærlighed rummer ordet jeg, ikke ordet du. Så når vi formulerer vores autentiske jeg, gør vi det ud fra os selv. Når vi bliver bevidste, er det ud fra at stå ved dét, vi mærker, stole på det og handle derfra. Vi stopper med at dømme os selv og andre. Hvad andre gør, er deres sag. Hvad vi gør, er vores sag. Netop dét, at vi er forskellige, gør, at vi kan definere os selv.

Selvrealisering sker i fællesskab med andre, for uden andre er vi ingenting. Så det er i flok, at vi finder os selv. Og det er i flok, at vi vokser og udvikler os. Derfor er arbejdet med hestene og gruppearbejde genialt. Her lærer vi os selv at kende, og før vi kender os selv, har vi intet hjem. Hestenes hjem er dér, hvor flokken er. Ligeledes er vores hjem os selv, sammen med andre.

Mange af os er ambivalente, dels fordi vi længes efter at være os selv, dels fordi det samtidig  er vores største frygt at blive set. Vi frygter at blive opdaget! Opdaget som falsknere, forkerte, uægte. Vores egen frygt afholder os altså fra at lære os selv at kende. Så alene det at møde op er 80 % af vejen. De 80 % skal man selv gå; dem kan jeg ikke gå for dig, og andre kan heller ikke.

Når vi kender os selv, er den store gevinst, at vi bevidst kan vælge hvilke dele af os, vi gerne vil opleve mere af – uden at kontrollere verden. Vi kan vælge i ethvert nu, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil være. Og så bare være det. Det bringer os stor frihed, og frihed giver glæde. Det giver også jordforbindelse, så vi kan håndtere langt større udfordringer, også af personlig karakter, hvis sådanne skulle opstå.

 

horse2

Comments

comments