Bag (næsten alle) mine ønsker er ønsket om at elsket ubetinget.
At elske uden manipulation eller usande overbevisninger af hverken andre eller mig selv.

At jeg kan slippe fortidens tag og kontrol af fremtiden

At jeg vil kunne være tilstede med alle sanser åbne, og have tillid til at det bedste sker hele tiden. Og tillid til at jeg er i stand til at navigere ud fra min kerne hele tiden.

Tillid til at jeg kan gøre min kerne stærk nok til, at jeg ved blot at tale for mig selv ikke behøves at manipulere med andre, for at få det, som jeg gerne vil have det.

Den virkelige årsag til at jeg gerne vil stoppe manipulation
Årsagen til at jeg gerne vil slippe manipulation, er at det på ingen måder bringer mig hen i ubetinget kærlighed. Når jeg manipulerer så koster det faktisk kassen i lavere selvværd i både mig og personen jeg er sammen med.

Hvorfor overhovedet manipulere altså hvorfor prøve at få andre til at opfylde mine behov?
Fx behovet for, at få andre til at stoppe med noget.
Helt konkret kunne det være min datter som tager – så laaanng – tid om at tage sko på, lige skal synge en sang imens, undersøge noget med spænderne osv….

Så prøver jeg på at få hende til at blive hurtigere. Egentlig ikke fordi vi som sådan “skal” nå noget, men simpelthen fordi jeg ikke holde mig selv ud.

Av. Den gør ret ondt. Dog er den sand, og det gør mig hudløs.

Alene ordet manipulation så har jeg nærmest lyst til at kaste op.

Det er helt naturligt
Når vi bliver mere eller mindre presset, så er det så naturligt at forsøge at få det pres til at gå væk.
Det er helt naturligt.

Jeg kan se, at når jeg bliver desparat for at komme ud af det indre pres, så kommer jeg nemt til at prøve på at få andre til at ændre adfærd.

Og er det fx min datter, så bliver hun både mega ked af det og sur (og ja det tager nu længere tid at få sko på…)

Og av. den gør ondt – nu synes jeg virkelig at jeg er en dårlig person. Det er ikke rart.
Og lige her vil det være let for mig at forsøg på at løbe… flygte… anything for at slippe væk. Faktisk alene det at skrive om det, får mig lyst til at rejse mig og gå væk… Blive i tvivl om jeg overhovedet skal skrive til dig om det her.

Fordi jeg har det ønske, så når jeg gør noget, som ikke matcher mit ønske – ikke føles som ubetinget kærligt. Så giver jeg mig til at rydde op.

Fordi jeg har lært, at ved at rydde op indad; hvad er mon årsagen til at jeg fx ikke kan holde det pres ud, når min datter tager den tid om at tage sko på.
Så finder jeg ud af, at der er en årsag. Jeg gør det ikke for at være en dårlig mor/person.

Dertil vil jeg tilføje, at når jeg åbner døren indad så er det yderst vigtigt for mig, at det sker i en høj vibration. Fordi det er sårbart. Det er følsomt. Det er åben operation.

Jeg kan godt forstå, at mange ikke er har lyst til / føler sig parate til at åben døren indad. Hvem ved hvad som venter.

Derfor har jeg gjort en dyd ud af, at uanset hvad som dukker op så mødes det med rummelighed, kærlighed, omsorg, støtte. Det vendes stille og roligt om til at blive de manglende brikker. Så resultatet bliver usynlige og kærlige sting.

Det er det resultat jeg vil have, nu findes det – så hvorfor gå efter mindre.