Jeg synes, der er sket så meget på det sidste, at det kan være svært at finde en overordnet tråd. Måske kender du det selv? At livet byder på rigtig mange udfordringer, og tiden ligesom strækker sig længere, fordi den så intenst fyldes ud? Eller modsat, at tiden føles, som om den forsvinder som sand imellem fingrene, fordi der er så meget, der presser sig på?

Jeg forundres ofte over livets forunderlighed, som om jeg lever i to virkeligheder på én gang, og de to virkeligheder spiller sammen. Jeg har knap nok erkendt det selv. Faktisk lander erkendelsen hos mig netop nu, imens jeg skriver til dig. At det er præcis sådan, mit liv og sind føles.

At jeg lever et “normalt liv” og et liv, der beskæftiger sig med, “hvad livet egentlig handler om”.Det har helt sikkert noget med mit nysgerrige og udforskende sind at gøre. Jeg har det, som om jeg er i gang med at løse en kryds og tværs. De opgaver, der skal danne et ord, er de ting, der sker i mit “normale” liv, og hele krydsordet er så “hvad livet egentlig handler om”.

På vej til at finde mit krydsord står jeg netop nu i den situation, at vores fastbrændelsfyr gik i stykker i går. Anders (min mand) og jeg havde talt om, at vi var på vej til en anden løsning. En løsning, der ville kræve færre ressourcer af os. Primært fysiske, da det er hårdt at fyre med træ. Der er mangeprocesser undervejs, før træet ligger som brænde inde i fyret.

Vores plan var dog, at det først skulle være om et år eller halvandet. Ikke nu. Men det er så åbenbart nu! For fyret kan ikke laves. Det har givet anledning til en del dialog om, hvad vi egentlig vil. Hvad vil være den optimale løsning for os? Samtidig presser tiden sig på, fordi vi p.t. fyrer med olie, helt klart en alt for dyr og kortvarig løsning.

Faktisk har vi haft mange dialoger, især den seneste månedstid. Jeg er nemlig begyndt dele ud af min indre verden til ham. Det har været en sårbar proces, fordi det er nyt og “hvordan bliver det mon modtaget?” … spændende! Vi er ikke ens og heller ikke nødvendigvis enige – han siger i hvert fald, at jeg er meget mere spirituel end han.

Jeg synes, at ordet spirituelt er et lidt mystisk ord, for hvad betyder det egentlig? Det, jeg med sikkerhed kan sige, er, at jeg er ‘nysgerrig på livet’. Jeg udforsker og søger sammenhænge, mening, højere formål, udvidelse af grænser. Jeg bruger min krop som redskab, fordi det føles rart og sandt for mig. Jeg har været helt nede at runde universets begyndelse og tænkt “hvem startede?” … det er stadig en dragende tanke for mig … “hvem trykkede på knappen?”

Nu smiler jeg ad mig selv. Typisk mig. Lige at tage en vinkel mere på. Så tilbage til min kryds og tværs-forestilling om to virkeligheder og “hvad livet egentlig handler om”. Tilbage til dialogen med Anders. Fyret, der er gået i stykker. Jeg siger, at jeg gerne vil være med til at skaffe flere ressourcer (læs: penge). Jeg kunne evt. arbejde én dag mere om ugen.

Der bliver helt stille. Jeg tilføjer, at det dog ikke føles let indeni mig. “Det gør det heller ikke i mig,” svarer han prompte. Han tilføjer, at han heller ikke har noget imod at arbejde meget. Det kan blot indimellem stige ham til hovedet at få det hele til at hænge sammen. Det har ikke noget med mig at gøre.

I samme sætning siger han, at vi er i det sammen. Så det er ikke sådan, at det hænger på mig. Det er et fælles projekt vi har gang i, og jeg er også den, der tager mig mest af børnene. Tårerne løber ned ad mine kinder. Jeg bliver så rørt, og det føles som om et stort åg fjernes fra mine skuldre. Krydsordet er ved at gå op.

De følelser, jeg mærker, er styrke, ligeværdighed og forbundethed. De fandtes ikke imellem mine forældre, og det har derfor været en længsel i mit liv at skabe netop det. Det giver livet dyb mening for mig. At vi netop, når livet er krævede, står sammen og forbinder os til hinanden.

Det er lykkes, først og fremmest fordi jeg har forbundet mig til mig selv. Jeg er gået helt ind i verden som den jeg er, i netop det jeg står i lige nu. Krydsordet overordnet løsning mærkes som værdighed. Min idé om, at vi er mere end fysisk krop; vi er reelt også en usynlig kraft. Jeg elsker dette stærke nærvær, når man samler verdner i stedet for at skille dem ad.

Jeg elsker, at det er muligt at bygge bro imellem den indre og den ydre verden. At vi kan skabe det, vi længes efter, at vi kan gå vejen og finde krydsordsløsninger, der giver en dybere mening. Og livets forunderlighed fascinerer mig. Vi kan have en forestilling om, at det er modsat.

At vi skal have den ydre verden lavet om, sådan den matcher vores forestillinger. Det vil kræve en del kontrol, og her vil ordene til vores livs krydsord ikke vise sig. Dog kan vi ikke altid flytte os fra kontrol, selv om vi måske godt ved, at det ikke giver os det, vi længes efter.

Vi kan først flytte os, når kontrollen bliver erstattet af tillid, følelsen af vi stoler på. Det er i sig selv en hel kryds og tværs. Jeg har klart fået smag for, at når én kryds og tværs er færdig, så finder jeg en ny. Det er sjovt på en udfordrende måde. Jeg elsker samskabelsen og livets dybde.

Comments

comments