time-vs-money1-300x225

Det er vel egentlig noget mange af os ønsker, mere tid og flere penge. Det er to ønsker, der for de fleste mennesker har virkelig mange forgreninger og fastlåste overbevisninger. Vi gentager let mønstre fra både forældre og bedsteforældre, fordi tid og penge hænger sammen med de dengang tilgængelige ressourcer.

Historisk set, i hvert fald i min familie, var det ikke let at skaffe sig adgang til ressourcer. Hverken tid, penge eller menneskeligt overskud. Så det er virkelig en dyb arv af noget, der er tæt på en umulighed. Så dét at sige, at der let kan skaffes mere tid og flere penge, når vi ændrer vores overbevisninger, kan virke både provokerende og som om, man er uden virkelighedssans.

Ønsket har for mig været virkeligt stærkt. Så selv om det både har virket provokerende og uvirkeligt, at det var mig selv, der var den største forhindring, så har jeg alligevel gået til opgaven med nysgerrighed. Det kunne jo være, at der var noget om snakken? Og samtidig at blive, hvor jeg var, gav ingen mening.

Desuden er det jo virkeligheden for nogle. Der er mennesker, der har let adgang til overskud. Hvis vi andre også vil det, er vi dog nødt til at forandre og bevæge os. Vi kan ikke opnå det fra vores nuværende udgangspunkt, for så havde vi jo allerede gjort det.

Desuden er det også vigtigt at forstå, at mere tid og flere penge ikke automatisk betyder mere lykke. Modsat betyder færre penge heller ikke mere ægte lykke. Lykke er en følelse, vi kan manifestere uanset ydre omstændigheder, ellers ville den ikke være ægte. Hvis vi er afhængige af vores resultater for at være lykkelige, så er der noget, vi har misset (efter min opfattelse).

En gang ønskede jeg mig inderligt at vinde en masse penge for at blive fri. Dengang forstod jeg ikke, at ægte frihed kommer af, hvordan jeg har det med mig selv. Lykken kommer ikke af, hvad jeg er i stand til at opleve og købe.  Samtidig er det ikke ’enten eller’ … ikke ’enten’ personlig frihed ’eller’ oplevelser og købekraft. Det er ’både og’. Både personlig frihed og købekraft.

Jeg har bevæget mig meget i forhold til tid og penge. Fra fuldtidsjob og altid at mangle. Til deltidsjob og selvstændig. Dertil flere og flere fysiske ting, der manifesterer sig. Og så har jeg opdaget, at hver gang jeg vil noget nyt, så er der altid ressourcer på spil.

Sådan er det for os alle, når vi vil noget mere (bevidst som ubevidst) så er der et eller flere grundtemaer, vi kommer forbi. Essensen er at lære at håndtere temaet fremfor at lave selvsabotage over at at være “her igen”.

En effektiv måde at håndtere er at gå under temaet. Hvad hvis jeg havde al den tid og alle de penge, jeg kunne forestille mig. Hvad ville det så være, der var den egentlige forhindring? Mangler jeg mod? Mangler jeg tillid? Er jeg bange for kritik? Frygter jeg andres mening? Hvad er det egentlig, der er på spil?

Det magiske er, om vi tør gå derind. Om vi tør gå ind i ærligheden og ægtheden med os selv. Så forandrer vores resultater omkring tid og penge sig naturligt. Så holder vi op med at bokse så meget med dem og har langt lettere ved helt naturligt at forandre og bevæge os i den retning, som vi gerne vil.

I min egen dybde under tid og penge er der en angst irettesættelse. Det vil sige modstand på at få flere penge og mere tid. For havde jeg mere penge og mere tid, så vil det betyde, at jeg vil kunne træde endnu mere ind i min essens. Jeg vil også lettere kunne købe mig til hjælp.

Totalt skræmmende. Så derfor modarbejder jeg mig selv. Hvem har lyst til at få skældud, kritiseret og fundet for provokerende. Så jeg står i et valg. Valget om at se på min modstand eller valget om at ikke bevæge mig længere. Vil eller vil ikke.

Jeg har prøvet vil ikke.. se om det var muligt at komme udenom, nedenunder eller ovenover. Da det føles som at skulle undersøge en lort.. I know.. Det magiske er at det er kun en lort, fordi vi synes, den er det.

Så har jeg prøvet vil. Det gav mig modet til at tale om dette tema. Tid og penge. Og tale om at vi er vores egen største forhindring. Fordi jeg fik hentet min lille pige hjem, som var så bange. Fik hende healet og står nu som en voksen i det valg.

Sådan er det, at når vi finder den rigtige hjælp så viser den sig at være indsigt, erkendelser og dyb forståelse. Frihed som vi ikke har prøvet frihed før. Og som egentlig var det vi ønskede os ved tanken om mere tid og flere penge.
mini logo

Jeg vil elske, om du har lyst til dele, hvad som du oplevede, imens du læste. Så efterlad gerne en kommentar i feltet. Tusind tak.

Comments

comments