Åh! Jeg bliver altid i tvivl om, hvordan jeg skal beskrive mig selv.

Jeg ved, at jeg er meget nysgerrig, udforskende, intuitiv, sensitiv og stærk. Derudover vil jeg sige, at jeg er et helt almindeligt menneske og samtidig en moderne healer.

Jeg tror på det enkelte menneske, og at vi hver især kan og er noget. Og det er netop det noget – vores intuition – vi skal bringe med ind i fælleskabet, både privat og i jobbet, for at tingene bliver på den bedste måde.

 

Yderligere informationer

Jeg har en tidligere karriere som afdelingsleder og var en del af ledergruppen hos VILA A/S (søsterselskab til Bestseller A/S). Dertil har jeg diverse lederkurser og er merkonomuddannet.

Jeg startede som selvstændig i 2010 som livsrådgiver og healer. Jeg har ikke noget mål med at skulle være 100% selvstændig, idet jeg har et virkelig godt job. Dvs. jeg arbejder på Friskolen i Thorlund som administrator med ansvar for administration og økonomi og som teamleder i sfo’en.

Jeg er gift og mor til to børn, og jeg er født den 20. juni 1972.

Jeg er certificeret spirituel mentor hos Christine Eilvig i 2012, og derudover har jeg Reiki I og II.

Jeg har været rytter, siden jeg var otte år, og har altid haft et særligt behov for at være sammen med dyr.

Min egen personlige og spirituelle udvikling startede med en depression, lige før jeg fyldte 30 år – noget som blev løst for længe siden, men som startede min proces med at lære at lytte til mig selv, lære at stole lære at stole på mig selv og lære at udtrykke min sandhed.

 

 

ombilled