Børnene er endnu så små, at det med dage har de brug for er visuelt. Så kan de forholde sig til hvor mange gange, de skal sove.

De glæder sig rigtigt meget. Derfor er det også en hjælp til mig og min mand Anders, at de selv kan se, hvor lang tid der er. Hvis du har børn, så kender du helt sikkert.

Det vi tæller ned til – og glæder os rigtigt meget til – er familie, der kommer på besøg.

 

 

 

Familien kommer for at hjælpe os

 

Vi har nogle meget store træer, som skygger på vores nye terrasse. Vi er så heldige, at vi har en “skovmand” i familien, som vil hjælpe os med at fælde træerne.

Det har ikke været let for mig, at komme til den konklusion at det er ok at fælde træerne. Det har fyldt rigtigt meget. Må jeg godt få det, som jeg gerne vil have det, når det “går ud over noget”.

 

 

At tale med træer

 

For lidt tid tilbage, sad jeg sammen med en ven på vores nye terrasse. Jeg fortæller, at vi har en udfordring, fordi træerne er så store, at de tager alt sollyset.

OG jeg har det ikke godt med at fælde træerne.

Træer er levende for mig. Samtidig har de stået der så mange år, så hvordan har jeg så ret til at bestemme over dem. Det var ubehageligt for mig.

Han kommer med den ide, at jeg kan spørge træerne ad, om de er ok med at skulle fældes.
Det var en befrielse for mig. Selvfølgelig. Det er da det jeg kan gøre.

Nu tænker du måske, at jeg er lidt skør.
Det har i hvert fald ofte været den måde, jeg har opfattet mig selv. Fordi det med at tale med træer er på ingen måde logisk eller “normalt”.

 

 

Er det logisk?

 

Jeg lukkede øjnene og forestillede mig, at jeg talte med træerne. En efter en.
I mit sind fik jeg billeder af brænde som lå så fint, klar til at komme i fyret og give os varme.
Dermed gav min krop slip, og jeg fik det helt ok ved tanken om at fælde træerne.

Min oplevelse fortalte jeg til min mand. Jeg havde måske forestillet mig at han ville grine af mig. Det gjorde han ikke. Han lyttede blot.

Det var grænseoverskridende for mig at dele af mig selv. Det er nyt.
Samtidig var det så befriende. Jeg følte mig elsket som mig!

Før delte jeg op i grupper; hvem kunne jeg tale med hvad om.

Kun når jeg var sikker på, at jeg ikke ville blive grinet af. Udstødt. Set mærkeligt på. Fortalte jeg om, hvordan jeg opfatter verden; mine tanker og dybe følelser.

På den måde undgik jeg af forbinde mig helt til andre mennesker. Jeg holdte mig selv tilbage.

 

 

Højt selvværd – stor sårbarhed

 

 

En gang gik jeg efter højt selvværd = perfekt, velplaceret, og “normal” (hvad det så end er)

Idag går jeg efter højt selvværd = åbenhed, sårbarhed, ærlighed og forskellighed.

Så derfor deler jeg også ud til dig med min træ historie. Fordi det er sådan jeg er. Det betyder ikke at andre behøves at være på samme måde. SLET IKKE. Det betyder at vi kan være forskellige sammen!

Victor (vores dreng på 5 år) har lige klippet… så nu er der 7 dage tilbage.

Vi tæller ned. På hver vores måder.
Jeg er spændt på når dagen kommer, og træerne forvandles til brænde.
Måske der kommer tårer.
Så vil jeg gøre hvad jeg kan, for at være ok med at vise, hvordan jeg har det.

 

 

 

Comments

comments